Széchenyi-badet er et stort og meget flot badeanlæg som ligger i den store folkepark Varosliget, tæt på centrum af Budapest. Det prægtige termalbad er fra slutningen af det 19. århundrede og er også næsten lige blevet helt renoveret. Det er et af de største spa-komplekser i Europa og tilbyder flere rekreationsmuligheder samt aktiviteter for børn i alle aldre. Nyd de udendørs varmtvandsbassiner, hvor der også kan spilles skak og så er der selvfølgelig også både varme saunaer samt koldtvandsbassiner til at køle sig lidt ned efter saunaen. Det helbredende vand kommer fra 1.250 meters dybde og har en temperatur på omkring 75 grader, når det når op til overfladen. Der er 15 forskellige bassiner og flere forskellige kilder også med forskellige helbredende effekter. Der er også dampbad og så tilbydes der forskellige velvære-tjenester og behandlinger som mudder- eller kulsyreholdige bade, nakke- og rygmassagebrusere, og det vil næsten ingen ende tage. Tag hele familien med i dette pragfulde spa, og kom ud som nye mennesker.